Kreative børneværksteder og bioblitz med Bjørli Lehrmann og Arrenæs Græsningslaug

Beskrivelse

En dag for hele familien: Lær mere om fugle og guldsmede - og skab kreative dyr sammen med naturvejleder Bjørli Lehrmann. Bjørli – kendt fra TV-serien 1 døgn 2 hold 3 dyr - har en fantastisk evne til at gøre naturen magisk. Kom og vær med ved Ladegårdssøen på Naturens Dag!

Bjørli Lehrmann laver kreativt værksted og kigger på naturens vidundre med børn og barnlige sjæle mellem kl. 10 og kl. 14. Hele dagen vil der være bål og aktiviteter ved shelterpladsen og småture på arealet hvor foreningen taler om naturpleje og de planter vi kan se. Desuden kan I hilse på dyrene, der tæller både kvæg og små heste. Kl. 10 : Guldsmedeværksted Guldsmede er smukke og fantastiske insekter, og så kan man sagtens lave sine egne. Ved denne workshop vil vi kigge på guldsmede, og Bjørli – kendt fra TV-serien 1 døgn 2 hold 3 dyr – viser, hvordan man laver sin egen guldsmed til haven eller værelset. Man får selvfølgelig sine dyr med hjem. Kl. 11 - 12:00: Hvad kan vi finde i området? Vi går på jagt efter arter i området omkring Dronningholm mose og ser hvilke dyr vi kan finde. Kl. 12.30: Fugleværksted En fugl i hånden er bedre end ti på taget. De skumgummifugle, der farves i denne workshop, kan gøres endnu mere farvestrålende end naturens levende fugle. Dem snakker vi om, mens vi maler. Man får selvfølgelig sine fugle med hjem. Imellem værkstederne vil vi kigge efter dyr og planter i området og blive klogere på bæveren, der har et aktivt bo i området. Arrenæs græsningslaug vil fortælle om græsningen med heste og køer - og hvordan naturen har ændret sig efter de store dyrs indtog.

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Auderødvej 52, 3300 Frederiksværk

Mødested

Ved Ladegårdssøen findes parkeringsplads - herfra en kort gåtur ned til shelterpladsen, hvor arrangementet afholdes.

Arrangør

Majken Sundahl

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendigt

Forventede deltagere

100

Kortvisning