Svampenes forunderlige verden – viden, poesi og picnic i Biotopia

Foto: Rikke Møller, Hør mere om, hvordan vi dyrker spisesvampe i Albertslund

Beskrivelse

Vi byder udenfor til åbningen af Biotopias nye svampestation i det nyanlagte område Svamperiget i Albertslund. Tag din familie og picnickurv med under armen og nyd frokosten eller eftermiddagskaffen i naturen, mens du bliver klogere på svampenes forunderlige verden.

Bliv fascineret af svampeentusiast og svampeproducent Kyle Cometta fra Funga Farm, der vil fortælle om sin store fascination af svampe og sit arbejde med dem. Tænk med de unge talentforskere fra Albertslund Ajdin Redzepovic, Elias Dion Sandberg og Ardin Maksuti, der vil fortælle om, hvordan svampe kommunikerer via elektriske signaler. Drøm med digterne Shëkufe Tadayoni Heiberg, Lars Emil Foder og Nicolaj Stochholm, der hver især præsenterer nyskrevne digte om natur og svampe. Undr dig med vores husfilosof Jon Auring Grimm, der med udgangspunkt i svampene vil fortælle om vores plads i økosystemet og de eksistentielle implikationer. Udforsk svamperiget med naturvejleder Stine Schroll Kærgaard fra Verdensmålscenteret. Verdensmålscenteret vil også lave nogle børnerettede svampeaktiviteter. Skab svampesfærer med kunstneren Gitte Juul. Både forskerne, dyrkerne og digterne vil være til stede under hele arrangementet og stå til rådighed for nysgerrige samtaler. Biotopias svampestation er en af flere, der bliver opført i Albertslund som en del af projektet Albertslund Mycelium, hvor frivillige borgere selv dyrker, plukker og smager på svampe. Vi håber på at vejret er godt, så medbring gerne egen picnickurv og tæppe. Vi anbefaler praktisk tøj. GRATIS med tilmelding på Albertslund Biblioteks hjemmeside. Arrangeret af Albertslund Verdensmålcenter og Albertslund Bibliotek med støtte fra Nordeafonden, Friluftsrådet og Chora2030

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Damgårdsvej 21B, 2620 Albertslund

Mødested

Mødested: Biotopia Albertslund Nærmeste busstop: Blommegården (Damgårdsvej)

Egnet for

Vuggestuebørn 0 – 3 årBørnehavebørn 4 – 6 årSkolebørn 7 – 12 år13 år eller ældre

Forventede deltagere

60

Kortvisning