Kryb, kravl og andre dyr på Holms Biotop, Monstrup

Foto: Gitte Holm, Æslerne indgår i naturplejen og sørger for at biotopen ikke springer i skov. I år har vi 2 legesyge føl.

Beskrivelse

Velkommen til en hyggelig og oplevelsesrig dag i naturen på Holms Biotop, Monstrup, som er et lille landbrug, der er lagt om til natur. Her vil vi sammen gå på opdagelse efter kryb, kravl og andre dyr. Vi starter ved den lille sø, som er opstået efter fjernelse af dræn – men hvad gemmer der sig mon under vandoverfladen? Vi skal også kigge i Stubberup Bæk for at se, om der er liv i det rislende vand. Undervejs går vi på opdagelse efter myrer, edderkopper, galler og alt det spændende kryb og kravl, som lever lige for næsen af os. Denne dag tager vi os god tid og har det “korte ben foran”, så vi kan nå at opdage så meget som muligt. Og så skal vi naturligvis hilse på æslerne, som passer området. Der vil være mulighed for at låne lupglas og andet udstyr, så både børn og voksne kan komme helt tæt på naturens små detaljer. Turen er særligt velegnet for familier, men alle er meget velkomne. Ruten er op til ca. 1,5 km. Terrænet er ujævnt og ikke egnet til barnevogne. Det kan også være vådt og blødt, så vi anbefaler, at du tager gummistøvler med eller på. Vi glæder os til en dag fyldt med nysgerrighed, opdagelser og gode naturoplevelser! Der vil være mulighed for at købe kaffe, saftevand og kage.

Arrangement detaljer

Tid og dato

- |

Adresse

Monstrupvej 8, 9500 Hobro

Mødested

Parkering på gårdspladsen. Der vil være sat flag ud til vejen.

Tilmelding

Tilmelding med email til: gah@dn-mariagerfjord.dk

Forventede deltagere

15

Kortvisning